Efter omkring 5 timers bustur ankom vi mandag d. 19 marts til vores all inclusive hotel i ferieparadiset Varadero. Her brugte vi 3 dage paa at svoemme i det krystalklare, turkisblaa og meget lave vand, solbade paa de helt hvide strande, grave efter konkylier under sandet, laese boeger og ellers bare nyde godt af den overdaadige buffet og de laekre mojitos og pina coladas, som selvfoelgelig alt sammen var inkluderet i vores ophold! Det blev til 3 dage med ren afslapning og med tid til at goere lidt videre planlaegning for vores naeste destination Mexico.
lørdag den 24. marts 2012
Varadero
Efter at have taget afsked med Trinidad, begav vi os videre mod Varadero. Paa vej i bussen, var der pludselig nogle underlige lyde. Da vi kiggede ud af vinduet var vejen farvet helt roed. Det viste sig, da bussen holdt ind, at der var tale om krabber, som krydsede vejen i tusindvis. Paa deres vej over var flere hundrede blevet koert ned, og derfor var vejen farvet het roed/orange, af deres kroppe, som afgav en forfaerdelig raadden stank!
Sted:
Varadero, Cuba
Trinidad
Efter 4 dage i Havana tog vi om onsdagen d. 14 videre til Cubas 3. aeldste by: Trinidad, paa Cubas sydkyst.
Efter en bustur paa ca. 6 timer, ankom vi til Trinidad, hvor vores vaert, fra det Casa particular (en slags B&B) vi skulle bo paa, ventede paa os. Her fik vi anvist et hyggeligt lille dobbeltvaerelse, med en meget fin gaardhave med romantiske jernmoebler og planter overalt.
Den foerste dag i Trinidad brugte vi paa, at se os lidt omkring i byen. Vi fandt blandt andet en lille netcafe med en rimelig netadgang, saa mails og facebook lige kunne tjekkes. Trinidad by er ikke saerlig stor og meget charmerende med flotte vedligeholdte kolonibygninger og et skoent plaza i centrum. Alligevel er byen ikke saa nem at finde rundt, fordi man paa den tid byen blev bygget, doejede meget med angreb fra pirater, og derfor besluttede at laegge gaderne saa snoerklede saa muligt, saa piraterne ikke kunne finde frem til herskabernes skatte.
Den foelgende dag gik vi ud for at fotografere og gaa paa museum. Trinidad var i sin storhedstid centrum for kolonister, der tjente deres formuer ved at drive sukkermarker. Derfor er der mange smukke palaeer fra den tid koncentreret i Trinidad. Et af dem var lavet til et museum, for en af de mest fornemme familier fra den tid. Her kunne vi se den oedsle livsstil de har levet, med alt det bedste fra Frankrig, Spanien, Italien, Oestrig og selvfoelgelig deres eget hjemland. Blandt andet et badekar skaaret i et enkelt stykke marmor, vejende 2 ton, kaempe prismelysekroner og spyttebakker til maendende i soelv. Samtidig sled slaverne (importeret fra blandt andet Jamaica) sig ihjel ude i markerne i flere generationer, for at goere denne livsstil mulig for koloniherrerne.
Loerdag havde vi arrangeret en tur ud for, at se sukkermarkerne kaldet Valle de Los Ingenios, hvor over 30.000 slaver arbejdede med at hoeste sukkerroer (altsa som i et sukkerroer) helt op til slutningen af det 19. aarhundrede. Desvaerre var det veterantog, som saedvanligvis koerer turister til stedet, brudt ned i denne uge, saa vi hyrede i stedet en taxachauffoer til at koere os der ud. Vi startede med at koere til et udsigtspunkt, hvor man kunne se langt og bredt ud over det der engang havde vaeret sukkermarker, i dalene ved foden af bjergene. Her fra tog vi til Manaca Iznaga, hvor koloniherrens hovedbygning stadig stod velrestaureret, sammen med et 45 m hoejt taarn, hvorfra han kunne holde udkig over markerne.
Soendag var vores sidste dag i Trinindad, og vi besluttede os for at tage en dag paa stranden Playa Ancon, som ligger lige ud til det Caribiske havs helt fantastiske turkisblaa vand ca. 30 min syd for Trinidad. Her var sandet blaendende hvidt og fint og vandet krystalklart, saa vi kunne ikke andet end at nyde vores sidste afslappende dag i Trinidad i fulde drag.
Mandag d. 19 tog vi saa afsked med Trinidad og hoppede paa en Viazul bus videre, afsted til Varadero.
Efter en bustur paa ca. 6 timer, ankom vi til Trinidad, hvor vores vaert, fra det Casa particular (en slags B&B) vi skulle bo paa, ventede paa os. Her fik vi anvist et hyggeligt lille dobbeltvaerelse, med en meget fin gaardhave med romantiske jernmoebler og planter overalt.
Den foerste dag i Trinidad brugte vi paa, at se os lidt omkring i byen. Vi fandt blandt andet en lille netcafe med en rimelig netadgang, saa mails og facebook lige kunne tjekkes. Trinidad by er ikke saerlig stor og meget charmerende med flotte vedligeholdte kolonibygninger og et skoent plaza i centrum. Alligevel er byen ikke saa nem at finde rundt, fordi man paa den tid byen blev bygget, doejede meget med angreb fra pirater, og derfor besluttede at laegge gaderne saa snoerklede saa muligt, saa piraterne ikke kunne finde frem til herskabernes skatte.
Den foelgende dag gik vi ud for at fotografere og gaa paa museum. Trinidad var i sin storhedstid centrum for kolonister, der tjente deres formuer ved at drive sukkermarker. Derfor er der mange smukke palaeer fra den tid koncentreret i Trinidad. Et af dem var lavet til et museum, for en af de mest fornemme familier fra den tid. Her kunne vi se den oedsle livsstil de har levet, med alt det bedste fra Frankrig, Spanien, Italien, Oestrig og selvfoelgelig deres eget hjemland. Blandt andet et badekar skaaret i et enkelt stykke marmor, vejende 2 ton, kaempe prismelysekroner og spyttebakker til maendende i soelv. Samtidig sled slaverne (importeret fra blandt andet Jamaica) sig ihjel ude i markerne i flere generationer, for at goere denne livsstil mulig for koloniherrerne.
Loerdag havde vi arrangeret en tur ud for, at se sukkermarkerne kaldet Valle de Los Ingenios, hvor over 30.000 slaver arbejdede med at hoeste sukkerroer (altsa som i et sukkerroer) helt op til slutningen af det 19. aarhundrede. Desvaerre var det veterantog, som saedvanligvis koerer turister til stedet, brudt ned i denne uge, saa vi hyrede i stedet en taxachauffoer til at koere os der ud. Vi startede med at koere til et udsigtspunkt, hvor man kunne se langt og bredt ud over det der engang havde vaeret sukkermarker, i dalene ved foden af bjergene. Her fra tog vi til Manaca Iznaga, hvor koloniherrens hovedbygning stadig stod velrestaureret, sammen med et 45 m hoejt taarn, hvorfra han kunne holde udkig over markerne.
Soendag var vores sidste dag i Trinindad, og vi besluttede os for at tage en dag paa stranden Playa Ancon, som ligger lige ud til det Caribiske havs helt fantastiske turkisblaa vand ca. 30 min syd for Trinidad. Her var sandet blaendende hvidt og fint og vandet krystalklart, saa vi kunne ikke andet end at nyde vores sidste afslappende dag i Trinidad i fulde drag.
Mandag d. 19 tog vi saa afsked med Trinidad og hoppede paa en Viazul bus videre, afsted til Varadero.
Etiketter:
kolonitid,
pirater,
Playa Ancon,
Sukkerplantage,
Trinidad
Sted:
Trinidad, Cuba
La Habana
D. 8 Marts gik turen saa videre til Havana, Cuba! Vi glaedede os meget til lidt luftforandring (Mmmhh, Caribien), efter 2 maaneders rejse i Sydamerika, saa vi var spaendte paa at komme afsted. Vi skulle efter planen flyve fra Cusco til Lima, og der fra videre til Havana. Da vi moedte op i lufthavnen var vores fly fra Cusco naesten 3 timer forsinket, (igen, typisk Peru) og vi kunne derfor ikke naa vores forbindelse i Lima...
Vi maatte ombookes til et andet selskab, men de kunne selvfoelgelig ikke naa at faa vores bagage med, saa den skulle flyve med det fly vi oprindeligt skulle have vaeret med. Bagagen kom selvfoelgelig ikke med det fly, saa da vi landede i Havana kl. 18, var vores bagage ingen steder at finde :-(
Ved ankomst til hotellet gik vi paa hovedet i seng uden aftensmad, og haabede bare paa, at vore bagage skulle ankomme naeste dag, da det eneste vi havde var en tandboerste. Det blev heldigvis kun til ca. halvanden dag uden vores bagage, da den ankom naeste dag ved ca. 20 tiden.
Tjek forresten lige udsigten fra toppen af vores hotel:
Den foelgende dag gik vi en tur via. havnepromenaden Malecon, ind mod centro Havana. Det er her alle de lokale bor, og alt her er mildest talt i elendig stand. Alle husene er fra kolonitiden, og ikke et eneste af dem har set skyggen af renovation siden. Det samme gaelder til gengaeld ikke for de gamle amerikanerbiler der koerer rundt i. Langt de fleste er shinet op i friske farver, og naesten vedligeholdt bedre end deres boern :-)
Ved moedet med Cuba, blev vi ogsaa meget overraskede over den naesten raceadskillelse der finder sted mellem turister og lokale. For bare at naevne et par eksempler:
Paa Cuba betaler turister i en valuta, CUC - convertible pesos og de lokale betaler i en anden, CUP - cubanske pesos. En CUP er ca. 24 gange mindre vaerd, end en CUC.
Vi gik en eftermiddag en tur hen til en stor isbutik, som er naevnt i vores guidebog, som Cubas bedste. Her blev vi moedt af vagter, som fortalte os, at vi ikke kunne koebe is her, da man kun kunne betale med cubanske pesos. Der var imidlertid lavet en lille bitte stand ved siden af, hvor turister kunne vaelge imellem soelle 3 slags is, til ca. 30 kr. Vi havde laest i vores bog, at man inde i den rigtige forretning kunne faa 4 forskellige kugler for 5 cubanske pesos, hvilket svarer til ca. 1 kr.
Et andet eksempel paa det samme er, at alle museer i byen har to forskellige prisskemaer - et til turister og et til lokale. Tallene anfoert paa skiltene er de samme, men endelsen er lavet forskellig. Turisternes priser er angivet i CUC (fx. 6 CUC), hvorimod de lokales er angivet i CUP (fx. 6 CUP). De lokale betaler altsaa ca. 24 gange mindre for den samme ting som turisterne. Det betyder at alt, for turisterne, koster naesten det samme som i europa, bare med standarter, som er paa et langt lavere niveau.
En anden dag, gik vi os en tur ind til byen. Som vi staar foran Capitolio-bygningen, kommer en lokal mand hen til os for at lokke os hen til et spillested, hvor de har et salsa arrangement i dag. Som han staar og taler til os, kommer en politimand hen og beder ham om at gaa vaek fra turisterne - os maa han nemlig ikke tale med.
Som prikken over i'et findes der paa Cuba to langdistance busselskaber. Viazul, som saelger billetter i CUC-priser til turister, og Astro, som er de lokales busselskab. Astro har i foelge loven kun ret til, at medbringe 2 turister paa hver koeretur. Man kan ikke lade vaere med, at tanke paa apartheid og raceadskillelse...
Den naeste dag besluttede vi os for at gaa til den gamle bydel (Habana Vieja), som mest er turisternes centrum. Her ligger alle museerne og alle de gode restauranter, cafeer og hoteller. I denne del af byen er langt de fleste af de gamle kolonipalaeer restaureret til aere for turisterne. Bydelen er derfor rigtig hyggelig, og der ligger mange flotte bygninger, hyggelige plazaer og gode museer. Her spadserede vi bare rundt og kiggede paa alle de charmerende gader og butikker mens vi noed solen (om soendagen har de fleste museer lukket).
Om mandagen tog vi saa ind til den gamle bydel igen, for at gaa en tur paa blandt andet revolutionsmuseet. Det var en meget interessant oplevelse, og selvom vi ikke kendte saa meget til hele forloebet af revolutionen, saa var det alligevel interessant at se nogle af Fidel, Raul og Ches ejendele, som var udstillet. Her var ogsaa mange avisartikler, billeder og smaa tekster, som i vores oejne var ren propaganda omhandlende Cubas syn paa revolutionen. Her paa Cuba laerer man alle skoleboern at se blandt andet Che Guevara som en helt, som redede Cuba fra spanierne. Intet sted er det naevnt hvorledes han slagtede hundrede af mennesker, for at opfylde hans ideologi om, at det var kriminelt nogensinde at taenke at et liv var mere vaerd end den brede befolknings frihed.
Her saa vi ogsaa statuen af Jose Marti, hovedmanden bag den foerste frihedskamp paa Cuba, og generelt i rigtig mange Sydamerikanske lande. Vi saa ogsa fortet i Havana, som oprindeligt blev bygget til at beskytte Havana fra pirater, men inden det blev taget i brug, lev det skiftet ud med et andet og bedre placeret, saaledes at det endte som guvernoerresidens. Vi saa ogsa "El Capitolio", som er bygningen hvor regeringen hoerer til. Sidst men ikke mindst gik vi forbi Hemmingways stambar "El Floridita", hvor han sippede Daiquiries og hoerte Cubansk son-musik.
Vores moede med Cuba i Havana var altsaa en meget speciel oplevelse, med flere overraskelser undervejs.
Generelt er arbejdsmoralen forfaerdelig her - ingen gider at lave noget som helst, men alle forventer, at turisterne vil betale dem...
Cuba er helt sikkert en oplevelse vi er glade for at vi har haft, men vi naerer ikke store oensker om at komme tilbage igen.
Vi maatte ombookes til et andet selskab, men de kunne selvfoelgelig ikke naa at faa vores bagage med, saa den skulle flyve med det fly vi oprindeligt skulle have vaeret med. Bagagen kom selvfoelgelig ikke med det fly, saa da vi landede i Havana kl. 18, var vores bagage ingen steder at finde :-(
Ved ankomst til hotellet gik vi paa hovedet i seng uden aftensmad, og haabede bare paa, at vore bagage skulle ankomme naeste dag, da det eneste vi havde var en tandboerste. Det blev heldigvis kun til ca. halvanden dag uden vores bagage, da den ankom naeste dag ved ca. 20 tiden.
Tjek forresten lige udsigten fra toppen af vores hotel:
Den foelgende dag gik vi en tur via. havnepromenaden Malecon, ind mod centro Havana. Det er her alle de lokale bor, og alt her er mildest talt i elendig stand. Alle husene er fra kolonitiden, og ikke et eneste af dem har set skyggen af renovation siden. Det samme gaelder til gengaeld ikke for de gamle amerikanerbiler der koerer rundt i. Langt de fleste er shinet op i friske farver, og naesten vedligeholdt bedre end deres boern :-)
Paa Cuba betaler turister i en valuta, CUC - convertible pesos og de lokale betaler i en anden, CUP - cubanske pesos. En CUP er ca. 24 gange mindre vaerd, end en CUC.
Vi gik en eftermiddag en tur hen til en stor isbutik, som er naevnt i vores guidebog, som Cubas bedste. Her blev vi moedt af vagter, som fortalte os, at vi ikke kunne koebe is her, da man kun kunne betale med cubanske pesos. Der var imidlertid lavet en lille bitte stand ved siden af, hvor turister kunne vaelge imellem soelle 3 slags is, til ca. 30 kr. Vi havde laest i vores bog, at man inde i den rigtige forretning kunne faa 4 forskellige kugler for 5 cubanske pesos, hvilket svarer til ca. 1 kr.
Et andet eksempel paa det samme er, at alle museer i byen har to forskellige prisskemaer - et til turister og et til lokale. Tallene anfoert paa skiltene er de samme, men endelsen er lavet forskellig. Turisternes priser er angivet i CUC (fx. 6 CUC), hvorimod de lokales er angivet i CUP (fx. 6 CUP). De lokale betaler altsaa ca. 24 gange mindre for den samme ting som turisterne. Det betyder at alt, for turisterne, koster naesten det samme som i europa, bare med standarter, som er paa et langt lavere niveau.
En anden dag, gik vi os en tur ind til byen. Som vi staar foran Capitolio-bygningen, kommer en lokal mand hen til os for at lokke os hen til et spillested, hvor de har et salsa arrangement i dag. Som han staar og taler til os, kommer en politimand hen og beder ham om at gaa vaek fra turisterne - os maa han nemlig ikke tale med.
Som prikken over i'et findes der paa Cuba to langdistance busselskaber. Viazul, som saelger billetter i CUC-priser til turister, og Astro, som er de lokales busselskab. Astro har i foelge loven kun ret til, at medbringe 2 turister paa hver koeretur. Man kan ikke lade vaere med, at tanke paa apartheid og raceadskillelse...
Den naeste dag besluttede vi os for at gaa til den gamle bydel (Habana Vieja), som mest er turisternes centrum. Her ligger alle museerne og alle de gode restauranter, cafeer og hoteller. I denne del af byen er langt de fleste af de gamle kolonipalaeer restaureret til aere for turisterne. Bydelen er derfor rigtig hyggelig, og der ligger mange flotte bygninger, hyggelige plazaer og gode museer. Her spadserede vi bare rundt og kiggede paa alle de charmerende gader og butikker mens vi noed solen (om soendagen har de fleste museer lukket).
Om mandagen tog vi saa ind til den gamle bydel igen, for at gaa en tur paa blandt andet revolutionsmuseet. Det var en meget interessant oplevelse, og selvom vi ikke kendte saa meget til hele forloebet af revolutionen, saa var det alligevel interessant at se nogle af Fidel, Raul og Ches ejendele, som var udstillet. Her var ogsaa mange avisartikler, billeder og smaa tekster, som i vores oejne var ren propaganda omhandlende Cubas syn paa revolutionen. Her paa Cuba laerer man alle skoleboern at se blandt andet Che Guevara som en helt, som redede Cuba fra spanierne. Intet sted er det naevnt hvorledes han slagtede hundrede af mennesker, for at opfylde hans ideologi om, at det var kriminelt nogensinde at taenke at et liv var mere vaerd end den brede befolknings frihed.
Her saa vi ogsaa statuen af Jose Marti, hovedmanden bag den foerste frihedskamp paa Cuba, og generelt i rigtig mange Sydamerikanske lande. Vi saa ogsa fortet i Havana, som oprindeligt blev bygget til at beskytte Havana fra pirater, men inden det blev taget i brug, lev det skiftet ud med et andet og bedre placeret, saaledes at det endte som guvernoerresidens. Vi saa ogsa "El Capitolio", som er bygningen hvor regeringen hoerer til. Sidst men ikke mindst gik vi forbi Hemmingways stambar "El Floridita", hvor han sippede Daiquiries og hoerte Cubansk son-musik.
Vores moede med Cuba i Havana var altsaa en meget speciel oplevelse, med flere overraskelser undervejs.
Generelt er arbejdsmoralen forfaerdelig her - ingen gider at lave noget som helst, men alle forventer, at turisterne vil betale dem...
Cuba er helt sikkert en oplevelse vi er glade for at vi har haft, men vi naerer ikke store oensker om at komme tilbage igen.
Etiketter:
Havana,
kolonitid,
Revolution
Sted:
Havana, Cuba
Abonner på:
Opslag (Atom)