lørdag den 24. marts 2012

Machu Picchu Jungle Trail

D. 3 marts kl. 06.00 gik turen meget soevndrukkent afsted paa vores inca Jungle trail. En uges tid foer turen afgik, gik det til vores skuffelse op for os, at vores rejseagent ikke havde booket den rigtige tur til os. Han havde i stedet for den originale inkatrail booket en alternativ tur til os. Det skulle dog ikke slaa os ud, og vi kunne i stedet glaede os til trekking, mountainbiking og zip-lining inden turen skulle kulminere i ankomsten til Machu Picchu.

Efter hjemkomst fra vores jungletur var Katrine blevet meget syg. Vi maatte derfor desvaerre aflyse vores planlagte (og betalte) tur til den hellige dal, og i stedet benytte os af vores forsikring for foerste gang, idet, at vi maatte ringe efter en laege. Han fortalte at Katrine havde faaet en maveinfektion i kombination med at have mild hoejdesyge. Han udskrev en masse antibiotika osv. (5 fsk. slags piller), som skulle hjaelpe.

Naeste morgen drog vi altsaa, paa trods af sygdom, afsted paa vores 4-dages ekspedition til Machu Picchu.

Tidlig morgen d. 3 marts blev vi hentet af en MEGET morgenfrisk guide med raabet "SIMOOON"! Hvoerefter vi blev gennet ud i en minibus. Her fra hentede vi to Australske kvinder (hhv. 29 og 30 aar), og 3 unge danske drenge, der ligesom os holdt sabbataar efter gymnasiet (det skulle vise sig at de ligesom drengene fra amazonasturen OGSAA var fra Gentofte!). De 3 drenge var imidlertid ikke saerlig intelligente (laes: fuldstaendig blaeste), og det blev en ...interessant... tur i deres selskab.

Efter en turistfaelde af en morgenmadsbuffet (20 soles pr. mand), begav minibussen sig afsted op af et meget stejlt bjerg, med vores mountainbikes paa taget. Da vi naaede toppen, blev vi udstyret med hjelm, knae- og albuebeskyttere, og saa var det ellers bare der ud af 80 km ned af bjergets snoerklede veje (rigeligt med haarnaalesving) mod byen Santa Theresa.



Turen ned af bjerget startede helt oppe i skyerne, og som vi bevaegede os nedad, var der en fantastisk udsigt ud over bjerge, dale og floder! Det var rigtig sjovt, og mest en nydelsestur, da det jo gik ned ad bakke naesten hele vejen.



Undervejs var der dog flere steder vandfald, som blev ledt over den vej vi skulle koere paa. Det resulterede i MEGET vaade bukser og sko, men det gjorde ikke saa meget, da vi foerst var blevet vaade ved det foerste vandfald.


Da vi havde koert ca. 3/4 af turen, maatte Katrine sige stop for i dag, da hun havde det for daarligt til at koere videre. Hun kunne i stedet sidde i foelgebilen bag ved de andre resten af vejen. Dagen sluttede med en cykel med knaeket kaede og en anden punkteret, men det gjorde ikke saa meget, for da var vi alligevel naesten nede af bjerget, og et meget stort vandfald blokerede vejen for os.



Dagen sluttede med inkvartering paa vores hostel og et dejlig varmt aftensmaaltid.

Den naeste dag skulle vaere den haardeste paa turen. Vi stod op kl. 7, og efter at have ventet paa Gentofte-drengene, kom vi afsted paa vores vandretur. Som i kan se paa billedet lignede vi Frodo og Quasimodo pa eventyr!



I dag skulle vi vandre i ca. 7 timer (det viste sig at vaere mere) mod byen Santa Maria, blandt andet hen over et lille bjerg. Vi startede ud med at vandre en times tid, paa et meget moderat stykke hen til den sti, der skulle foere os op over bjerget.


Katrine var desvaerre virkelig daarlig, og maatte springe turen op over bjerget over, for i stedet at tage en taxa hen til det sted, hvor vi skulle moedes for at spise frokost.

Simon fortsatte dog ufortroedent op ad den stejle sti og fik en fantastisk oplevelse. Stien gik op igennem et stykke saftigt regnskov med bananpalmer, frugter, fugle og dyr, hen til et stykke af den originale inkasti, som skulle foelges langs med bjergets side. Undervejs gik turen igennem en mindre by, hvor der blandt andet var en soed hundehvalp, en lille og meget trist laenket abe, og en hel flok Cuy (marsvin), som loeb rundt paa koekkengulvet i et hus.








Efter ca. 4 timer ankom gruppen til den ventende Katrine, og vi kunne alle saette os ned og faa et velfortjent frokostmaaltid, og en halv times siesta. Efter frokosten gik turen videre paa en ca. 3 timers vandretur mod de varme kilder ved Santa Maria.


Turen gik af meget stejle bjergsider med loese sten, gennem en smule sump, og videre over den brede flod via. flere forskellige mere eller mindre vakkelvorne broer/traestammer.






Her fra gik turen en stykke inde i skoven, inden vi igen skulle krydse floden, denne gang med en lille vogn, som balancerede paa en wire, hvor man skulle sidde, mens man blev trukket over af "faergemanden".


Nu skulle der ikke vaere langt til de varme kilder. Vi kunne se husene og skulle bare lige gaa et lille stykke mere hen over en bakke. Da vi kom op paa den lille bakke, kunne vi pludselig se, at floden (pga. regntid) var gaaet over sine breder, og afskar os vejen hen til kilderne. Nu maatte vi saa gaa tilbage et stykke, og ind paa en sti op ad endnu et bjerg, gennem regnskov, for at kunne krydse flodens udspring ved hjaelp af et par traestammer, der var lagt over, hvor floden var smallest. Det var noget af en halsbraekkende oplevelse, men vi kom alle over i hel stand og ankom til et velfortjent bad i de dejlige varme kilder.



Naeste morgen vaagnede vi paa vores hostel i Santa Maria, og efter et morgenmaaltid paa den lokale restaurant (og efter at have ventet paa Gentofte-drengene) kom vi afsted paa vores tur. I dag skulle vaere en noget lettere tur, end dagen forinden. Vi startede med at koere i en minibus til stedet hvorfra vores tur paa ziplines skulle foregaa. Efter uddeling af udstyr og en briefing, gik turen afsted op over et bjerg, til den foerste zipline.

Der var 6 forskellige ziplines, alle med forskellig hastighed, laengde og udsigt. Det var en virkelig sjov oplvelse bare at svaeve ud over floder og bjerge og vi fik da ogsa et par gode videoer af udsigten, som i maa se naar vi kommer hjem.




Efter zipline turen koerte minibussen os videre til checkpointet for vores sidste vandretur. For at faa lov at gaa langs skinnerne til toget, som bringer turister fra byen Ollyantambo til Aguas Calientes (som er byen vd Machu Picchu), skulle vi skrives ind i boegerne paa checkpointet med navne og pasnummer. Efter frokost paa en restaurant langs skinnerne, gik turen mod Aguas Calientes i ca. 4 timers kedelig vandring i
heldigvis helt fladt terraen.





Sent samme eftermiddag ankom vi til Aguas Calientes, for at faa aftensmad og komme tidligt i seng, saa vi kunne vaere friske til hoejdepunktet naeste morgen.

Den sidste dag paa vores tur startede virkelig tidligt med, at vi skulle moedes der hvor busserne, som skulle fragte os op til Machu Picchu, koerer fra. Her stod vi som de eneste morgenfriske og klar til aftalt tid kl. 04.45. De australske piger moedte op ca. 30 min forsinket, og som saedvanlig saa vi foerst Gentofte-drengene over halvanden time efter aftalt tid...


Turen gik dog op og afsted mod Macchu Picchu. Ved ankomst var der meget overskyet over ruinbyen, saa det var svaert at fotografere. Vi startede med, at klatre op til udsigtspunktet, paa en af de aller oeverste terasser, hvor vores guide Simba fortalte os historien bag Machu Picchu by og opdagelsen af den.





Her fra gik turen guidet rundt igennem det meste af ruinbyen, med mange dobbelttydige forklaringer til mysterierne om hvordan byen har vaeret brugt, indrettet osv. Vi fik rigtig mange gode billeder, men de kan desvaerre slet ikke vise jer hvor kaempe stor byen er og hvor fantastisk et syn det var.  Byen har taget mange hundrede aar, at bygge op, og blev desvaerre aldrig helt faerdig, foer inkaerne maatte flygte pga. truslen fra spanierne. Naar lige praecis Machu Picchu er saa smukt bevaret, som den er, skyldes det foerst og fremmest at spanierne aldrig fandt den. Dernaest skylder vi ogsaa aeren til inkaernes helt specielle byggeegenskaber, som gjorde, at byen har holdt til massive jordskaelv, stenskred og andre naturkatastrofer.


















Da vi hen paa eftermiddagen havde haft mulighed for, at udforske hele byen, tog vi bussen ned af bjerget igen, hvor vi efter en hurtig frokost, tog det elektro-hydrauliske turisttog tilbage til Ollyantambo og en bus videre tilbage til vores hostel i Cusco.

Meget traette og for Katrines vedkommende stadig syg, kunne vi laegge os til at sove, efter en helt fantastisk oplevelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar