Merida

D. 28. marts sent om aftenen ankom vi til byen Merida, som er hovedstad i staten Yucatan.
Ved ankomst til vores hostel blev vi indkvarteret i et lille 4-personers dorm-room sammen med et koreansk par, der var paa et helt aars bryllupsrejse rundt i hele verden (de var ved enden af deres rejse, og havde indtil videre besoegt 40 forskellige lande). Hostellet var rigtig fint. De havde en kaempe stor laekker pool og en hyggelig have med mange skyggekroge, hvor der hang haengekoejer, som man kunne tage sin siesta i.

Vores foerste rigtige dag i Merida brugte vi mest paa at slappe af ved poolen. I Merida var der nemlig ca.. 40 grader hver dag, saa man orkede ikke saa meget andet end, at krybe ind i skyggen. Senere paa dagen gik vi paa cafe for at spise frokost og for at faa os et skud koelig airconditioneret luft. Her hyggede vi med kortspil osv. indtil hen paa eftermiddagen.

Den naeste dag havde vi booket en guidet tur til den kaempestore maya-ruinlandsby Chichen Itza. Vi havde en meget soed kvindelig guide, Reina, hvilket betyder dronning. Det var et meget belejligt navn, eftersom hun (halvt i sjov, halvt i yderste alvorlighed) beordrede os til at foelge alt hvad hun sagde for, at undgaa at blive vaek. Hun startede med, at fortaelle os oprindelsen bag navnet paa staten Yucatan. Da spanierne ankom til omraadet, spurgte de de lokale indbyggere om, hvad stedet hed. Til det svarede indianerne noget lignende "Yu Ca Tan", hvilket paa deres eget sprog betoed "jeg forstaar ikke". Spanierne troede imidlertid, at der blev svaret paa deres spoergsmaal, og kaldte derfor omraadet for Yucatan.

Vores guide kunne ogsaa fortaelle en masse spaendende historie om det oprindelige maya folk, og hvordan de senere var blevet paavirket af en azteker, som udgav sig for at vaere halvgud, til at aendre deres tro. Hun kunne ogsaa fortaelle, hvordan en spansk praest, i sit had til mayafolkets ulydighed overfor katoliscismen, endte med at braende stort set alle deres skrifter. Da spanierne kom til landet draebte de ogsaa stoerstedelen af de laerte mayanske praester, i deres forsoeg paa at indfoere katolicismen. Det betoed at kun "arbejdere" var tilbage af det mayanske folk. De to ting tilsammen goer, at man i dag ved meget lidt om mayafolkets kultur - dels fordi man kun har 2 skrifter, der kan laeses og dels fordi arbejderne, som blev ladt tilbage, intet vidste om ceremonier osv. Det betyder ogsaa at de som er efterkommere af mayaindianerne i dag, stort set intet ved om deres egen storslaaede kulturarv.

Efter besoeget i Chichen Itza, gik turen videre til et besoeg i en "cenote". Paa Yucatan halvoen findes intet overfladisk vand. Her er alt vandet gemt under jorden, men flere steder findes nogle saakaldtes cenotes, eller sink-holes, hvor jorden er sunket helt eller delvist sammen, og har efterladt en hule ned til undergrundsvandet. Der findes flere teorier om oprindelsen af disse mystiske huller. Blandt andet en om nogle meteornedslag og en om den generelle opbygning af jorden i Yucatan, som primaert bestaar af koreller. Det var blandt andet ved hjaelp af disse cenotes, at mayaerne paa Yucatan-halvoen fik adgang til vand. I dag er de meget populaere udflugtsmaal for de lokale, hvor man kommer i weekenden for at bade og et virkelig flot syn bare at besoege paa grund af den frodige natur i de smukke grotter. Efterfoelgende stod den paa meget sen buffetfrokost og vi vendte derefter hjem til Merida, meget traette efter en virkelig god og laererig dag!

Vores sidste dag i Merida brugte vi paa noget sightseeing i byen. Vi startede med at gaa en tur ind paa hovedplazaen, hvor vi faldt i snak med en flink mexikansk mand, som kunne fortaelle os lidt om, hvad der var godt at se i Merida. Det viste sig, at han havde vaeret i Danmark for nogle aar siden og han kunne blandt andet fortaelle os, hvor glad han var for, at Katrine ikke hed Pernille, for det mente han, at ALLE pigerne hed i Danmark. han kunne ogsaa give os et par insider tips til, hvor man kunne finde den bedste "haenggekooje" i byen. Efter en paen afsked, bagav vi os afsted mod et lokalt marked, som vi paa hostellet havde faaet at vide skulle vaere det bedste i byen. Da vi endelig havde kaempet os frem i 45 graders varme, aabnede der sig et vaadt, slimet, og ekstremt urinlugtende marked for os. Her solgtes billige kopier af toej, sko og accesories i et sammensurium med koed, groent og fisk, alt sammen stinkende af pis. Det siger naesten sig selv, at det blev et ganske kort visit. Efter denne skuffelse, gik vi paa vores stamcafe, for at faa os en frappe, og nyde nedkoelingen af kroppen, til en taalelig temperatur.

D. 2 April var vores sidste dag i Merida. Den brugte Katrine paa at skype hjem og Simon paa at nyde poolen. Senere paa eftermiddagen gik vi igang med, at opdatere bloggen endnu engang, inden vi kl. 19 skulle med en bus videre til vores naeste destination San Cristobal de las Casas.