tirsdag den 17. april 2012

San Cristobal de las Casas

Saa er vi endelig blevet klar til de afsluttende opdateringer fra Mexico, da vi nu er ankommet vel til Los Angeles i USA, hvor internettet er med god forbindelse.

Om formiddagen d. 3. april ankom vi efter en lang tur med natbus til San Cristobal. Her skulle vi bo paa et hyggeligt canadisk-mexicansk ejet bed and breakfast taet ved centrum.

Paa ankomstdagen til San Cristobal, gik vi en tur ud for at faa noget morgenmad/frokost, for den slags bliver ikke serveret i busserne. Her fandt vi et super hyggeligt the-hus, som kunne servere os en laekker mozarella, oliven og parmaskinke sandwich med pesto. Laenge siden vi havde faaet laekker mad i italiensk stil!
Efter et godt maaltid gik vi tilbage til hostellet, for faa os en lille lur, da vi havde sovet ekstremt daarligt i bussen natten tidligere. Om eftermiddagen gik vi til en hemmelig destination, for at lave en aftale til en hemmelig happening den efterfoelgende dag.



Dagen efter havde vi booket en tur til "sumidero canyon", som er en flod, som i loebet af mange tusinder af aar har skaaret sig ned i klippeundergrunden, hvilket betyder at floden i dag loeber nede i en klippekloeft med vildt stejle klippesider til hver side. Vi sejlede rundt paa floden i en hurtigtsejlende zodiak-agtig motorbaad i et par timer mens v kunne beundre den helt fantiske udsigt over bjergene og den smukke natur omkring dem. paa vejen saa vi ogsaa flere forskellige imponerende fugle og kaempe store krokodiller og en lille koloni af meget adraette aber.













Da vi kom hjem fra turen igen kl. 3, var vi lidt traette og meget roede i kinderne af solen. Men videre gik det med meget spaendte miner, til vores hemmelige aftale, som vi havde arrangeret dagen foer. Billederne fra vores hemmelige aftale i San Cristobal taler naesten for sig selv, men vi kan sige saa meget at det foregik hos et studie kaldet "Rana Roja", hvilket betyder roed froe! Mere tror vi ikke i kommer til at hoere om det besoeg lige forelobig :-)



D. 5. april havde vi besluttet at bruge paa at udforske byen lidt. Selve centrum i byen var slet ikke saa stort igen, og meget overskueligt paa gaa-ben. Vi startede med at tjekke den store kirke i centrum ud. Der laegger enormt mange smukke kirker i San Cristobal, med denne som den vigtigste. De var nemlig denne kirke De las Casas (som har lagt navn til byen) oprindeligt havde sin meninghed. De las Casas havde vaeret med til den spanske inkvisition i flere Mellem- og Sydamerikanske lande, og havde set hvad man gjorde ved de indfoedte. Derfor blev han forkaemper for indianerne og deres rettigheder i San Crisobal by, og blev paa den maade de indfoedtes foretrukne figur i forhold til katolicismen. Derfor blev byen ogsaa opkaldt efter ham. Selve kirken var meget speciel. Malet i lysende orange og hvide farver og bygget med en slags kupler, gjorde den til atypisk i forhold til den klassiske hvide kirke. Ved kirken moedte vi sjovt nok vores room-mates fra Merida igen - det meget soede koreanske par. Her udvekslede vi et par erfaringer fra San Cristobal og om den forrige dags haendelser. Det viste sig, at han ogsaa havde faaaet lavet en tatovering paa deres tur, mens han var i Nepal.

Da vores veje skiltes, fortsatte vi turen mod en af de utallige andre kirker i byen, som var omgivet af et stort fint marked med alskens forkellige haandlavede ting - dukker, traefigurer, smykker, toej, taepper, tasker, osv....... Om aftenen gik vi ud for at finde en hyggelig restaurant at spise paa.




D. 6. april var vores sidste dag i San Cristobal. Efter at have pakket vores ting og checket ud, gi vi en tur til NA bolom-huset, danske Franz Bloms gamle hus, nu lavet om til et museum, hotel, cafe og arbejdssted for forskere og interesserede i den indianske kultur. Franz Blom og hans hollandske kone, forskede i den mexicansk-indianske kulturarv helt op til hans Franz Bloms doed. Hans arbejde er meget anerkendt indenfor feltet, og han er en af de eneste, som har forsket i den bestemte stamme, som han forkuserede paa. Et meget sjovt besoeg - specielt at se alle de danske boeger paa hylderne, skrevet af ham selv - men ogsaa bare at taenke paa, at en dansker har boet her og arbejdet med den mexikanske kultur hele sit liv. Om eftermiddagen kom vi saa tilbage til hostellet og havde et par timer til, at koebe lidt mad og nogle koeresygepiller til bussen, inden vi kl. 20 skulle med natbussen til Oaxaca laengere sydpaa.







P.S. Af en eller anden mystisk grund, kan den bare ikke uploade alle billederne fra NA Bolom, saa i maa noejes med dem der er her :-)

4 kommentarer:

  1. Nu forstår jeg bedre, hvorfor der gik så lang tid før I fik dette skrevet!!!
    I to - Godt jeg ikke var i nærheden!!! Jeg håber, at det blot er en aprilsnar. En tatovering. Jeg troede simpelthed, at I var for fornuftge til det. Hmmm :-( ALTSÅ!!!
    Nå, men det kan jo desværre ikke ændres.
    Håber, at I hygger jer i USA. Der er super mange gode ting at se.
    Knus mor/Vibeke

    SvarSlet
  2. Hej I to. Nu er det vidst min tur til at skrive. Jeg har ellers følt mig vel undskyldt pga af alt flytterodet. Jeg bliver mere og mere imponeret af jeres rejse og faktisk også en del misundelig. Godt nok bor jeg selv i et af verdens smørhuller her i Singapore, men det er jo ikke det samme som at rejse. Når i nu er igang, kunne i så ikke lige flyve en tur forbi, eller rækker budgettet ikke. Det kunne ellers være hyggeligt at have jer boende her et par uger ;-)
    I må ha' en fortsat go' tur og kør nu forsigtigt. Krammer Bjørn

    SvarSlet
  3. Hej i 2
    ALTSÅ...... Så fik jeg nær formiddagskaffen galt i halsen, da jeg så jeres hemmelige møde..
    Nå, i er sikkert ikke i tvivl om min holdning til tatoveringer, synes det er synd at lave om på så smukke og perfekte kroppe.......
    Ellers er jeg ligesom Bjørn lidt misundelig på jeres rejse, det må være dejligt at have så meget tid til at udforske og nyde alle de forskellige kulturer.
    Go tur rundt i USA ....
    Knuz

    SvarSlet
  4. Simon: Den ser stor ud, den tusch!
    Katrine: Spændt på om din er en lille rød frø?!
    Kærligst
    faster Vibeke

    SvarSlet