torsdag den 3. maj 2012

National Parker - Ørken

Fredag d. 20 april kørte vi så afsted til Joshua Tree National Park. Her brugte vi hele dagen i den stegende ørkenhede, mens vi så masser af de helt specielle Joshua træer og flotte klippeformationer. Vi gik også på en vandretur mellem bjergene. Alt i alt en uudholdelig stegende hed oplevelse, men altså det værd når man tænker på det smukke landskab. Om aftenen kørte vi videre til Flagstaff for at få lidt billigere overnatning, og komme tættere på næste destination Grand Canyon.


































Lørdag i Flagstaff brugte vi mest bare på afslapning. Som sagt var vores kære lånte computer gået i stykker, og noget måtte der jo gøres, for at opretholde forbindelsen til omverdenen. Derfor begav vi os lørdag ud for at købe en iPad.

Søndag morgen tidligt stod vi op for at køre mod Grand Canyon. Vi havde hørt at det var Earth Day denne søndag, og frygtede derfor utålelige mængder af mennesker, da Earth Day betød, at der var gratis indgang. Da vi nåede frem var der imidlertid ikke voldsomt crowded, og vi havde rigtig gode muligheder for, at tage billeder og bevæge os rundt i parken. Omkring frokosttid kunne vi nyde de medbragte madpakker på klippekanten, med en helt fænomenal udsigt. Alle billederne gør på ingen måde Grand Canyon ret. Det er så kæmpe stort, farverigt og særpræget, at det næsten kun kan ses med egne øjne... Vi har dog fået et par gode skud i kan kigge på inden i selv når der til ;-)







































Mandag tog vi i endnu en nationalpark. Denne gang skulle vi ud og kigge på forstenet træ i Petrified Forest national park. Også i denne park bagte solen ned fra himlen i uendelige mængder. Vi takkede Gud for airconditioningen i bilen, men desværre gjorde temperaturen og den praktisk talt ikke eksisterende ørkenvind, det virkelig svært at nyde udflugten. Alligevel fik vi taget mange gode billeder af de kæmpestore forstenede træstammer. De var overraskende smukke med deres dybe farver, men også lidt besynderlige, som de lå der i brænde-agtige stykker. Man kunne endda se i stenen, hvor der før havde været bark, årringe osv. En meget særpræget og flot oplevelse. Igen tog vi tilbage til vores motel i Flagstaff om aftenen, for at nyde en sidste nats stilhed, inden turen gik videre til kaotiske Las Vegas.

































1 kommentar:

  1. Kære begge
    Dejligt igen at kunne læse om jeres tur og se endnu flere af de dejlige billeder. Jeg kan kun give jer helt ret i, at billeder kan slet ikke beskrive det storslåede Grand Canyon.
    Nyd nu de sidste uger - vi glæder os også til at få jer hjem igen :-)
    Mor/Vibeke

    SvarSlet