Amazonas

D. 27 februar, efter en haesblaesende halv dag i Cusco og en ufrivilligt lang tur i natbus, ankom vi til byen Puerto Maldonado, hvorfra vores tur til junglen skulle starte.

Dagen foer, d. 26., var vi ankommet til Cusco by om formiddagen med en natbus, og havde der fra et par timer til at finde ind til kontoret for vores selskab, for at modtage en briefing om vores tur.
Ud over briefingen skulle vi ogsaa have lejet en mindre rygsaek til vores bagage og have koebt os noget ekstra udstyr i form af trekking bukser, batterier og et par handsker (det var ca. 10-15 grader i Cusco). Saa i kan nok forstaa at vi fik travlt.

Efter en meget travl dag blev vi hentet i en taxa, som koerte os til busstationen, hvor vi steg paa endnu en natbus til Puerto Maldonado. Her moedtes vi med to meget flinke danske drenge fra Gentofte, som skulle paa samme tur som os. Midt om natten kl. ca. 4 stoppede bussen uden varsel. Vi holdt stille i ca. 3 timer uden nogen information overhoved - hele bussen sov stadig. Omkring kl. 7, da det begyndte at lysne udenfor, kunne vi pludselig se gravemaskiner komme koerende forbi vores vindue.
Der havde vaeret et sten- og mudderskred paa vejen, og derfor holdt der en koe paa over 50 biler, busser og lastbiler og ventede paa at det blev ryddet af vejen. Efter yderligere ca. 3 timer, kunne vi endelig begynde at bevaege os langsomt frem. Skredet betoed at vi ankom til Puerto Maldonado kl. 13, med en forsinkelse paa 7 timer... Saadan foregaar tingene generelt i Peru. Her nede bruger de gerne begraebet "Peruvian time" i flaeng.

Da vi ankom blev vi transporteret paa henholdsvis motorcykler og Tuctuc biler til byens lille flodhavn, hvor vi blev hentet af en baad, som skulle tage os til vores lodge i regnskoven.

Da vi lagde til ved bredden ved vores lodge, fik vi allerede travlt med at faa bagagen stuvet ind paa vores vaerelse.

Fordi vi var ankommet saa sent, skulle vi nemlig skynde os afsted paa vores foerste ekspedition - en tur til "Monkey Island". Desvaerre gemte alle aberne sig og vi maatte loebe skuffede hjem i en kaempe regnbyge.

 

Om aftenen tog vi baaden og en stor projektoer ud paa floden, til en omgang "Caiman hunting". I Madre De Dios, som floden hed, havde de nemlig den hvide Caiman (en lille slags krokodille), som kunne spottes i moerket, naar dens roede oejne reflekterede lyset. Vi var heldige og fangede en lille baby Caiman paa ca. en halv meter, som vi kunne roere ved, inden den blev sat ud igen. Dyret blev i oevrigt fanget med de bare naever af vores guide.

Den naeste morgen stod vi op til morgenmad kl. 7, inden vi skulle paa en heldagstur til Lake Sandoval. Vi sejlede ad floden et stykke, og stod derefter af ved en sumpet bred, hvorfra vi skulle gaa ca. 2 timer til soen. Stien var ekstremt mudret pga. regntid, og selvom vi havde gummistoevler og vandrepinde, kunne det vaere svaert at finde balancen.

 

Paa gaaturen saa vi en kaempe sotr tarantel. Hvis man spotter tarantellens rede (et hul i jorden, hvor den ofte har unger i regntiden), kan man ved at stikke en lille pind ned i hullet, lokke moren frem, som kommer ud for at beskytte sine unger.

Da vi ankom til soen ventede en lille slags kano paa vores gruppe, som guiden manurerede igennem et lille delta og ud i soen.

Paa vores vej rundt i soen saa vi mange specielle fugle (blandt andet papegoejer og "stinky bird", som kaldes saadan fordi den ligesom koer har 3 maver, at fordoeje maden i, og derfor lugter rigtig daarligt).

Vi saa ogsaa en enkelt nysgaerrig edderkoppe abe

og en hel koloni paa omkring 100 bitte smaa "squirrel monkeys" eller doedningehovedaber, som de vist hedder paa dansk. De var helt vildt adraette, og vi kunne have vaeret underholdt af dem i flere timer!

Senere saa vi ogsaa den specielle "Black Caiman", som lever i soen. Det er en kaempe krokodille, som kan blive op til 5 m lang.

Et par smaa skildpadder blev det ogsaa til.

Vi saa desvaerre ingen kaempe oddere, som ellers skulle leve i soen. De er pga. tidligere rovdrift meget sjaeldne, og der levede da ogsaa kun 8 i soen, hvilken nok var grunden til at vi ikke var saa heldige at se dem.

Den sidste dag stod vi meget tidligt op, for at komme afsted paa fuglekig foer morgenmaden. Vi gik et lille stykke over nogle ca. 1 m hoeje broer til et taarn, hvorfra vi skulle krydse en meget moernet haengebro videre til et trae, som var udkigspunkt for vores fuglekig. Paa vejen til taarnet saa vi en stor regnbueboa, som laa og gemte sig i en raadden traestamme. Fra udkigspunktet saa vi nogle orkideer og flere forskellige papaegoejer, som lettede fra traerne. Her saa vi ogsaa flere stinkybirds.

 

Den efterfoelgende formiddag gik med hygge i hangekoejerne paa lodgen. Paa lodgen havde de nemlig 4 helt specielle husdyr. En meget vred lille groen papegoeje, som bed(!!), en kaempestor roed "rainbowmacow"/papegoeje, en lille blaaoejet kattekilling og sidst men ikke mindst en enormt soed, legesyg og kaelen abe paa 9 maaneder. Simon blev meget gode venner med den store papegoeje, som fik ejerfonemmelser og begyndte at bide Katrine, hver gang hun kom naer Simon. Katrine fik en god ven i aben, som hver aften ville vugges i hendes arme. Det var en helt surrealistisk oplevelse, at vaere saa taet med vilde dyr. Den slags ser man kun i naturprogrammerne paa fjernsynet :-)

Om eftermiddagen gik turen saa vemodigt med baad ind til Puerto Maldonado, for at tage natbussen tilbage til Cusco.