La Habana

D. 8 Marts gik turen saa videre til Havana, Cuba! Vi glaedede os meget til lidt luftforandring (Mmmhh, Caribien), efter 2 maaneders rejse i Sydamerika, saa vi var spaendte paa at komme afsted. Vi skulle efter planen flyve fra Cusco til Lima, og der fra videre til Havana. Da vi moedte op i lufthavnen var vores fly fra Cusco naesten 3 timer forsinket, (igen, typisk Peru) og vi kunne derfor ikke naa vores forbindelse i Lima...
Vi maatte ombookes til et andet selskab, men de kunne selvfoelgelig ikke naa at faa vores bagage med, saa den skulle flyve med det fly vi oprindeligt skulle have vaeret med. Bagagen kom selvfoelgelig ikke med det fly, saa da vi landede i Havana kl. 18, var vores bagage ingen steder at finde :-(

Ved ankomst til hotellet gik vi paa hovedet i seng uden aftensmad, og haabede bare paa, at vore bagage skulle ankomme naeste dag, da det eneste vi havde var en tandboerste. Det blev heldigvis kun til ca. halvanden dag uden vores bagage, da den ankom naeste dag ved ca. 20 tiden.

Tjek forresten lige udsigten fra toppen af vores hotel:

Den foelgende dag gik vi en tur via. havnepromenaden Malecon, ind mod centro Havana. Det er her alle de lokale bor, og alt her er mildest talt i elendig stand. Alle husene er fra kolonitiden, og ikke et eneste af dem har set skyggen af renovation siden. Det samme gaelder til gengaeld ikke for de gamle amerikanerbiler der koerer rundt i. Langt de fleste er shinet op i friske farver, og naesten vedligeholdt bedre end deres boern :-)

Ved moedet med Cuba, blev vi ogsaa meget overraskede over den naesten raceadskillelse der finder sted mellem turister og lokale. For bare at naevne et par eksempler:

Paa Cuba betaler turister i en valuta, CUC - convertible pesos og de lokale betaler i en anden, CUP - cubanske pesos. En CUP er ca. 24 gange mindre vaerd, end en CUC.

Vi gik en eftermiddag en tur hen til en stor isbutik, som er naevnt i vores guidebog, som Cubas bedste. Her blev vi moedt af vagter, som fortalte os, at vi ikke kunne koebe is her, da man kun kunne betale med cubanske pesos. Der var imidlertid lavet en lille bitte stand ved siden af, hvor turister kunne vaelge imellem soelle 3 slags is, til ca. 30 kr. Vi havde laest i vores bog, at man inde i den rigtige forretning kunne faa 4 forskellige kugler for 5 cubanske pesos, hvilket svarer til ca. 1 kr.

Et andet eksempel paa det samme er, at alle museer i byen har to forskellige prisskemaer - et til turister og et til lokale. Tallene anfoert paa skiltene er de samme, men endelsen er lavet forskellig. Turisternes priser er angivet i CUC (fx. 6 CUC), hvorimod de lokales er angivet i CUP (fx. 6 CUP). De lokale betaler altsaa ca. 24 gange mindre for den samme ting som turisterne. Det betyder at alt, for turisterne, koster naesten det samme som i europa, bare med standarter, som er paa et langt lavere niveau.

En anden dag, gik vi os en tur ind til byen. Som vi staar foran Capitolio-bygningen, kommer en lokal mand hen til os for at lokke os hen til et spillested, hvor de har et salsa arrangement i dag. Som han staar og taler til os, kommer en politimand hen og beder ham om at gaa vaek fra turisterne - os maa han nemlig ikke tale med.

Som prikken over i'et findes der paa Cuba to langdistance busselskaber. Viazul, som saelger billetter i CUC-priser til turister, og Astro, som er de lokales busselskab. Astro har i foelge loven kun ret til, at medbringe 2 turister paa hver koeretur. Man kan ikke lade vaere med, at tanke paa apartheid og raceadskillelse...

Den naeste dag besluttede vi os for at gaa til den gamle bydel (Habana Vieja), som mest er turisternes centrum. Her ligger alle museerne og alle de gode restauranter, cafeer og hoteller. I denne del af byen er langt de fleste af de gamle kolonipalaeer restaureret til aere for turisterne. Bydelen er derfor rigtig hyggelig, og der ligger mange flotte bygninger, hyggelige plazaer og gode museer. Her spadserede vi bare rundt og kiggede paa alle de charmerende gader og butikker mens vi noed solen (om soendagen har de fleste museer lukket).

 

Om mandagen tog vi saa ind til den gamle bydel igen, for at gaa en tur paa blandt andet revolutionsmuseet. Det var en meget interessant oplevelse, og selvom vi ikke kendte saa meget til hele forloebet af revolutionen, saa var det alligevel interessant at se nogle af Fidel, Raul og Ches ejendele, som var udstillet. Her var ogsaa mange avisartikler, billeder og smaa tekster, som i vores oejne var ren propaganda omhandlende Cubas syn paa revolutionen. Her paa Cuba laerer man alle skoleboern at se blandt andet Che Guevara som en helt, som redede Cuba fra spanierne. Intet sted er det naevnt hvorledes han slagtede hundrede af mennesker, for at opfylde hans ideologi om, at det var kriminelt nogensinde at taenke at et liv var mere vaerd end den brede befolknings frihed.

Her saa vi ogsaa statuen af Jose Marti, hovedmanden bag den foerste frihedskamp paa Cuba, og generelt i rigtig mange Sydamerikanske lande. Vi saa ogsa fortet i Havana, som oprindeligt blev bygget til at beskytte Havana fra pirater, men inden det blev taget i brug, lev det skiftet ud med et andet og bedre placeret, saaledes at det endte som guvernoerresidens. Vi saa ogsa "El Capitolio", som er bygningen hvor regeringen hoerer til. Sidst men ikke mindst gik vi forbi Hemmingways stambar "El Floridita", hvor han sippede Daiquiries og hoerte Cubansk son-musik.

Vores moede med Cuba i Havana var altsaa en meget speciel oplevelse, med flere overraskelser undervejs.
Generelt er arbejdsmoralen forfaerdelig her - ingen gider at lave noget som helst, men alle forventer, at turisterne vil betale dem...
Cuba er helt sikkert en oplevelse vi er glade for at vi har haft, men vi naerer ikke store oensker om at komme tilbage igen.