Foz do Iguacu

Saa kom vi til Foz do Iguacu i Brasilien - vandfaldendes by! Byen ligger paa graensen til Argentina og Paraguay, hvorfra man ogsaa kan se vandfaldende.

Den foerste hele dag brugte vi paa at besoege vandfaldende (Cataratas) paa den brasilianske side. Indgangen var dyr, men det viste sig hurtigt at vaere det hele vaerd. Paa den Brasilianske side foelger man en sti paa ca. 2 km gennem regnskoven med flere flotte udsigtpunkter til vandfaldende undervejs. Det hele kulminerer i et fantastisk syn af vandfaldende, hvor man naermest gaar ud mellem dem, helt hen til "Garganta del Diablo", som meget sigende betyder djaevelens gab. Vi fik mange smukke billeder undervejs. Turen slutter med, at man koerer op med en elevator i et lille taarn, hvor vandfaldende kan beskues mere ovenfra. En meget smuk oplevelse, som slet ikke kan forklares med ord eller beskrives godt nok med billeder.

Den naeste dag var en dag med umaadelige maengder regn hele dagen lang. Gaderne stod med min. 5 cm vand og alle tagrender maatte give op... Det stod paa til langt ud paa aftenen. Vi blev derfor hjemme og brugte dagen paa ren afslapning (det havde vi ogsaa brug for).

Naeste dag gik turen saa mod Park das Aves (fugleparken) paa den brasilianske side. I parken var baade store fugle som strudse, emuer og flamengoer, alle taenkelige arter af papegoejer, en masse andre mindre fugle og sidst men ikke mindst tukaner, som kun findes i Brasilien og Nordargentina (primaert Amazonas).
Parken var bygget op saaledes at alle de forskellige arter af fugle kunne ses i bure rundt omkring i parken. 4 steder i loebet af turen rundt var der foruden burene bygget kaempe store volieres, som man gik ind i og saa fuglene paa helt taet hold.

I mange af disse volieres loeb fuglene om foedderne paa os og floej rundt lige ved siden af os. Paa gelaenderet ved stien der gik rundt, sad ofte mange forskellige fugle, og specielt tukanerne komme helt taet paa.

I det sidste voliere var der sommerfugle og en hel masse forskellige kolibrier som floej summnde om oererne paa os. Det var en rigtig vild oplevelse og i vi fik enormt mange flotte billeder!

Paa vores sidste dag i Foz tog vi til den argentinske side af vandfaldende. Det var en mere besvaerlig affaere end som saa. Man skulle med bussen til foerst den brasilianske graense og faa stemplet ud i sit pas. Dernaest skulle vi med en ny bus (30 min. ventetid) til den argentinske graense og faa stemplet ind i vores pas. Fra den argentinske graense saa med bus til busstationen i Puerto Iguazu (den argentinske vandfalds-by) og der fra med bus til vandfaldende. Samme procedure paa vej tilbage.... Heldigvis er de en time bagefter i Argentina, saa vi vandt en time paa vej der over.

Da vi endelig kom frem til vandfaldende var der laaaange koer alle vegne. Man tager et lille tog rundt til de forskellige ting i parken (som er noget stoerre end i brasilien), men paa grund af de lange koer alle steder (dumme japanere) naaede vi ikke at se saa mange ting som vi gerne ville. Vi startede dog turen med en gaatur ca. 1,5 km hver vej, med flere udsigtspunkter til de mindre vandfald. Herefter tog vi toget til "Garganta del Diablo", hvor man gik af en lang gangbro over brede floder og gennem jungle til den endelige destination. Udsigten til djaevelens gab var helt fantastisk her fra! Man kan slet ikke forestille sig hvilke kraefter der er paa spil. Det er helt enorme vandmasser der bliver flyttet paa en gang!

Fredag ved frokosttid var vi saa klar til at tage bussen 19 timer videre til Buenos Aires, for at se mere af Argentina.